Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Bornholmer kaniner Forside



Følgende artikel blev bragt i Danmarks Kaninavlerforenings Tidsskrift ”Tidsskrift for Kaninavl” i September 2012 nr. 9 side 184.

 

 

2 Kaniner sammen - igen igen

 

 

Det er jo en diskussion, vi mange gange får med kælekanin ejere, både kommende og nuværende, bl.a. fordi Dyrenes Beskyttelse fastholder, at kaninerne er et socialt dyr, som ikke må gå alene.

 

To gange i sommer har jeg hørt, hvad det kan medføre”¦. og historierne må gerne genfortælles til alle, der tror, at Dyrenes Beskyttelse ved, hvordan kaniner skal beskyttes.

 

PÅ Landsskuet i Herning kom en dame, om hun måtte spørge om noget? Hun havde 2 hunkaniner, og den lille havde stort set ikke hår på ryggen. Hun havde smurt den, behandlet den mod mider osv. og lige meget hjalp det, hun syntes, det var rigtig synd, men dyrlægen havde ligesom opgivet. Den lille blev også mere sky, men det var jo nok fordi, den var blevet bange for dyrlæge m.m.

Går de sammen, spurgte jeg?

Ja, sagde hun, det har jeg læst de skal. Lidt nærmere udspørgen, så jo, der var af og til totter pels i buret, hun troede, det var fordi den rev hårene af sig, og jo trug m.m. var ofte væltet, men hun regnede med, de legede.

Vi fik en god snak, og jeg er sikker på at, inden hun gik i seng om aftenen, så var de to kaniner skilt ad, hun var helt ulykkelig, da hun fandt ud af, hvad der foregik i kaninburet, men hvordan kunne hun vide bedre?

 

For nyligt blev jeg ringet op en aften af en dame, om hun måtte spørge om noget? Hun havde 3 hankaniner, og de 2 havde hun lige opdaget, havde nogle underlige udposninger på testiklerne, hvad var det?

Hm”¦ lød underligt.

Ja, fortalte hun, jeg har også lige snakket med en kollega til dig, han vidste heller ikke, hvad det var. Nå, så begyndte jeg at spørge mig lidt ind på tingende, og så var forklaringen pludselig indlysende.

3 hankanin unger på ca. 4 måneder i samme bur, væltede fodertrug og pelstotter rundt omkring, og bidmærker i testiklerne, det havde hun bare ikke skænket en tanke, og det kunne være det.

De tre kaniner var også skilt ad, inden hun gik i seng den aften, hun ville ikke risikere sjuskede kastrationer næste morgen”¦. men hvordan skulle hun vide bedre, når flere dyrehandlere bruger Dyrenes Beskyttelses gode råd til at få solgt mere en 1 kanin.

2 kaniner i hver sit bur gerne med tråd imellem, så de kan se, høre, lugte og nusse hinanden gennem tråden, men ikke skade hinanden, det er, hvad DK (Danmarks Kaninavlerforening red.) kan anbefale.

 

Ela Nørgaard

Ansvarshavende redaktør for Tidsskrift for Kaninavl

Opdateret 16/09/2012

Besøg  
064449